Nonpatologiserende psykoterapi – hvad for en fisk??

Ja, jeg tager et nonpatologiserende perspektiv i min praksis, men det er altså ikke et hverdagsord, som vi alle bare ved hvad betyder.

Teknisk set betyder det 'ikke-sygeliggørende'. I fagkredse bliver ordet brugt til at signalere en særlig position. Det er en position der kort fortalt udfordrer den del af psykiatrien og psykologien som tager en medicinsk tilgang og som fremmer et perspektiv på det lidende eller neuro-divergente menneske som 'sygt'.

Den almene praksis i psykiatrien er patologiserende, dvs. gør mennesker med psykiske lidelser til patienter, som skal kureres for deres sygdom, ofte med medicin. Her bliver man optaget af at lave den rette diagnose for derefter at finde en behandlingsform, der ofte handler om at dæmpe symptomer og lære patienten bedre coping-strategier.

Indenfor det psykologiske fagfelt, som ikke er entydigt forankret i den medicinske videnskab, finder man både psykologer som grundlæggende deler dette perspektiv, men også psykologer som er kritiske. Kritikpunkterne og graden af kritik varierer, fx kan man være OK med diagnose-sproget men samtidig være medicin-skeptisk.

Indenfor den nonpatologiserende tilgang forstår man menneskers reaktioner på verden som meningsfulde. De giver mening, hvis man sætter sig ind i menneskets historie og erfaringer. Hvis man lytter nysgerrigt og tålmodigt. Depression er på den måde ikke en sygdom der kan fikses – det er en tilstand som man kan forstå som en reaktion på, et svar på, en situation, nogle oplevelser, mv. Indenfor den type psykoterapi som jeg praktiserer, løsnes depressionens greb ikke i os, før vi har arbejdet med årsagerne til denne tilstand og forstår svarets meningsfylde.

Når et menneske med en diagnose, fx depression eller stress, kommer til mig vil jeg bruge tid på nysgerrigt at forstå tilstanden som 'svar' snarere end som en forkerthed, mangel eller problem. Ja, de svar vi udvikler kan blive uhensigtsmæssige og ja, vi kan komme til at sidde fast i nogle svar der gør ondt og som ikke hjælper os. Deraf lidelse. Svaret er en respons på noget og ikke i første omgang problemet.

Psykoterapien blev med Freud født i den medicinske videnskab og var også med til at skabe et diagnosticerende og patologiserende sprog. Kvinders lidelser blev fx ofte mødt med diagnosen hysteri. Og pludseligt kunne man ikke længere se kvinden, man kunne se hysteriet. På interessante måder fik store dele af den moderne psykoterapi dog udviklet sig udenfor, ved siden af, eller i modstand mod den medicinske tilgang. Den kan dog, på sin egne måder, dog stadig være patologiserende. Det er derfor nødvendigt, selv når man bevæger sig udenfor psykiatrien og den autoriserede psykologi, at gøre det klart at man arbejder, eller virkeligt prøver at arbejde nonpatologiserende.

Du er ikke i stykker, du er et menneske som har prøvet at finde en vej og et svar i et liv, der kan være voldsomt, nedbrydende og dehumaniserende.